Wupti Live Chat Support

Jeg synes personligt, at det er et skridt i den rigtige retning, når online virksomheder åbner op for nye kontaktmuligheder såsom live chat.

Wupti er en af de virksomheder som er begyndt at tilbyde deres kunder at kunne kontakte Wupti via Live Chat.

Jeg benyttede muligheden for at kontakte dem via deres live chat funktion en onsdag eftermiddag i forbindelse med undersøgelser vedrørende køb af en fladskærm med indbygget DVD-afspiller.

 

Live Chat Support Software: LivePerson.com

 

Den grafiske fremstilling af live chat på deres hjemmeside synes jeg er flot og passer godt til deres generelle designlinje på hjemmesiden.

WuptiLiveChatForside.JPG

Når man så ønsker at chatte med kundeservice trykker man derfor på billedet ude i højre side, og bliver i stedet for at starte en chat, sendt til en ny side.

Her bliver man mødt med et flot og sigende banner, som kort og præcist beskriver fordelene ved live chat for kunden.

"Spring telefonkøen over!"

WuptiLiveChat_Topbanner2.JPG

Når man herefter trykker på nedenstående live chat billede, så åbnes live chat log ind og dette log ind billede holder stadig den samme grafiske designlinje, som hjemmesiden dog med de begrænsninger, som LivePerson har i forhold til at tilpasse dette vindue helt ned i detaljen.

WuptiLiveChatLogind.JPG

Som man kan se, så har LivePerson et lille billede af deres firma med hyperlink til deres hjemmeside.

Efter at have udfyldt de påkrævede felter og valgt "Kundeservice", så får jeg et nyt billede, hvor de skriver, at de ikke er online, hvorfor de beder om at jeg skriver en besked i stedet.

Der synes jeg, at de burde have udnyttet offline og online muligheden i LivePerson til at vise, hvorvidt de er tilgængelige eller ej.

Det viser sig, at da jeg vælger "reklamation", at jeg straks kommer igennem til en kundeservice medarbejder med det samme.

Udnyttelse som salgskanal

Noget andet er, hvorvidt Wupti har valgt at bruge deres live chat som salgsstøtte ude på hjemmeside, når man har spørgsmål til et bestemt produkt.

Her har jeg bemærket, at live chat ikonet forsvinder, når man kommer på en produktside. Det synes jeg personligt er lidt uheldigt, da man mister muligheden for at give direkte salgsstøtte via live chat til en potentiel kunde, som lige har nogle få spørgsmål før de evt. gennemfører et køb.

Specielt synes jeg, at man skal bruge live chat support ved varer, som man ved af erfaring kan give anledning til spørgsmål eller som man har en speciel interesse i at fremme salget på. Eksempelvis stod jeg på en produktside for en fladskærm for 33000 kr og havde ikke nem adgang til kundeservice via live support.

På næste side kan du læse lidt om, hvorvidt Wupti sikrer en tip top kundeservice ved en webshops mest kritiske side - nemlig indkøbskurven ;o)


Comments (0)

Post a Comment
* Your Name:
* Your Email:
(not publicly displayed)
Website:
* Security Image:
Security Image Generate new
Copy the numbers and letters from the security image:
* Message:

Styrk salg og service!

Send en e-mail til mig, så kan vi tale nærmere.